23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nørrebro får sin første Kiwi

Lørdag den 8. marts slår discountkæden Kiwi dørene op til sin nye butik på Nørrebro i København.

En af landets hurtigst voksende discountkæder, Kiwi, åbner lørdag den 8. marts sin nye butik på Jagtvej 64 på Nørrebro i København. Dermed fortsætter kæden sit indtog i København, hvor der nu er fire Kiwi discountbutikker.

Åbningen på Nørrebro markerer samtidig startskuddet til et samarbejde med Guldbageren om daglig levering og salg af friskbagt brød.

- Vi fortsætter vores ekspansion på markedet i 2014. Særligt i Nordsjælland og København har vi ambitioner om at øge vores tilstedeværelse og bringe friskt blod ind i discounthandlen, når muligheden byder sig. Med åbningen på Jagtvej rykker vi ind i en ny bydel i København, så jeg er naturligvis spændt på, om de handlende også her vil sætte pris på Kiwis friske pust over discounthandlen, siger Carsten Hansen, administrerende direktør i Kiwi Danmark.

Med butikken på Nørrebro har Kiwi 102 butikker i Danmark.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web04